All Posts By

Frida Kvist

Cancer

Det virkelige liv efter cancer er ikke altid det fedeste

January 30, 2018

Det her indlæg kommer i den grad til at passe til navnet på bloggen!! For det her kommer til at handle om, hvordan livet kan være nogen gange, og hvilke ting som virkelig er LORT! For livet er nogen gange bare noget rigtigt lort!

 

Man finder virkelig ud af, hvor glad man skal være for, at man lever og har det godt, når man har haft kræft. Man er kommet ind i en verden med op- og nedture på en helt anden måde end, hvis man kræft ikke har været en del af ens liv.

Det kan gå to veje og KUN to veje. Enten overlever du, eller så overlever du desværre ikke. Det er så hårdt at skrive, men sådan er det desværre for nogle i lige denne situation. Jeg har flere gange oplevet nogle jeg kender, fra min sygdomsperiode, gå bort. Både små børn, andre ældre end mig, og en jeg var rigtig god veninde med. Det sker meget pludseligt, man får beskeden, at ens veninde ikke længere er blandt os, og man selv næsten er færdigbehandlet. Verden falder sammen. Hvad nu hvis det sker for mig??? Hvad kan jeg gøre?? Kan jeg overhovedet gøre noget?

Jeg var 13, da jeg første gang oplevede, at en jeg havde det rigtig godt

med, døde. Jeg kan faktisk ikke huske så meget om det, men her efterfølgende har jeg nogle ting, som minder mig om hende, som fx er der en bestemt sang, jeg ikke kan høre, da jeg bliver ked af det, for den minder mig om hende, og de ting vil lavede. Selvom det jo egentlig var en god ting, er det stadig for hårdt, og jeg har stort set ikke hørt den sang siden den dag, hun ikke var her mere.

 

Lige nu sker det værste med en af mine bedste veninder, vi ved ikke, hvor lang tid vi har tilbage med hende! Det er noget af det hårdeste, jeg har oplevet gennem de sidste ca. 5 år. I dette tilfælde kan jeg måske gøre noget!

Jeg kan fylde den sidste tid med gode minder og håbe på et mirakel! LAD DER FORHELVEDE SKE ET MIRAKEL!!

Det er meget hårdt at være her og ikke kunne gøre noget. Stort set alt hvad jeg tænker på, er hende. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget. Skole er ikke nemt, når man ikke kan koncentrere sig. Jeg har haft svært ved at sove. Jeg er på efterskole og burde hygge mig, bare have det super fedt og glæde mig til vores rejse, som er lige rundt om hjørnet, faktisk kun 8 dage væk, men hvordan?? Hvad hvis der sker noget, når jeg er ude og rejse?? Hvordan reagerer jeg, min mor er der jo ikke!

Alle de oplevelser jeg har haft med hende er nogle af de fedeste. Første gang vi mødtes, var 4 år siden, hvor vi skulle på vintertur sammen. Nogle uger før vi tog afsted mødtes vi på afdelingen, og det var pænt akavet, da ingen af os turde sige noget til hinanden, men da vi kom til Norge, og vi skulle bo på værelse sammen, så gik snakken. Det var den først tur med hende, og det var starten på et fantastisk venskab, som betyder så meget for mig.

I en situation som denne, når man hedder Frida og selv har været syg, eller hvad nu man ellers hedder, hvis man har stået i den situation, og selv har været dødssyg, som jeg og flere af mine venner har, går man i panik over den mindste ting. Hvis man kan mærke den mindste ændring eller sådan noget, bliver man bange for, at man selv er syg, og så kører man bare rundt i en ond cirkel…

Jeg har fundet ud af, at livet ikke er nemt, men HUSK sæt nu pris på dit liv, du lever kun en gang, og du ved ikke, hvornår det ender!

Cancer

Jeg fik kræft alt for tidligt

October 5, 2017

Jeg er 16 år gammel og fik som 11 årig konstateret rhabdomyosarkom – her kommer min historie

 

Rhabdomyosarkom er en bløddelssarkom. Bløddelssarkomer er en sjælden og hurtigt voksende kræft form, og der er 6 til 8 børn om året i Danmark, som får det konstateret.

I oktober 2012 fik jeg en besked, som nok var den værste vi kunne få –  jeg havde kræft, og det hele startede faktisk allerede i august 2012, hvor jeg havde en lille bule på min ene balde. Det udvikler sig og hen over de næste 2 måneder til at jeg havde en ret stor bule på min ene balle og en hævet lumfeknude i min lyske. Jeg skulle til lægen flere gange i de 2 måneder, men de finder ikke ud af noget før slutningen af oktober, hvor jeg efter en scanning bliver sendt til Aarhus.

Min første 3. dagskur

Min første lille kur

Torsdag, som er første dag i Aarhus er vi til samtale med læge, som skal opererer mig, og vi finder ud af, hvordan det hele skal foregå. Fredag, skulle vi til Aarhus igen, hvor jeg så blev opereret, og da jeg vågner op efter operationen og har fundet mig selv igen, sådan nogenlunde kommer lægen. Først fortæller han mine forældre at jeg desværre har fået kræft og derefter fortæller han det til mig, men jeg ved “heldigvis” ikke rigtigt, hvad kræft er, har hørt lidt om det, men har ikke tænkt over det for, hvorfor skulle det jo ramme mig?

Mandagen efter, altså 3 dage efter operationen skulle vi til Aarhus igen for at se børnekræftafdelingen i Aarhus, vi blev vist rundt og fik lidt info om, hvad der skulle ske. så sagde de skulle vi komme igen torsdag.

Torsdag kom min mor og jeg ned på sygehuset og jeg skulle gøre klar til at få opereret min port (den jeg har fået medicin igennem) ind, og det fik jeg fredag morgen da jeg vågnede efter at havde fået porten ind begyndte jeg på min første 3 dags kemokur, det næste halve år fik jeg 9, 3 dags kemokure, hvor jeg i mellem dem fik en lille kur, en gang om ugen.

Stråler

Fra vinterferien 2013 til 25 marts 2013 fik jeg stråler 5 gange om ugen. Strålerne var til for at ramme det sidste hvis der var noget kræft tilbage. I de 5-1/2 uge jeg fik stråler havde jeg konstant ondt og var på smertestilende døgnet rundt, både piller og creme. Strålerne gav lidt kvalme som den kvalmestillende pille heldigvis tog, men jeg fik også voldsomme forbrændinger – forstil dig en solskoldning gange 1. mil.  Jeg havde ondt 1 måned efter jeg var færdig med stråler.

Min strålesygeplejersker

Strålebehandling

 

 

 

 

 

 

Hverdagen

Hverdagen tog vi meget fra dag til dag. Vi kunne ikke gøre andet end at tage en dag af gangen, fordi jeg lige pludselig kunne få feber og skulle indlægges, eller at jeg nogle dage bare ikke kunne overskue noget som helst.

Jeg gik hjemme med min mor, som havde orlov og skulle passe mig og med mig på sygehuset.

2-4 timer om dagen efter, hvad jeg kunne holde til gik jeg i skole, men det var ikke almindelig skole, for jeg var isoleret og måtte kun være sammen med maks 6 ad gangen og de skulle alle være helt raske. Jeg fik et lille lokale på min skole, hvor jeg fik min helt egen lærer og der kom to fra min klasse over til mig så tit de kunne.

 

 

Da der var gået et halvt år

Min sidste 3. dags kur

Efter det halve år med 9, 3 dags kurer skulle jeg stoppe med dem, og begynde på vedligeholds delen, og det betød så at jeg skulle tage kemopiller næsten hver dag og jeg skulle ned hver 3 uge til en lille kur. Og endelig røg jeg ud af isolation og måtte komme ud blandt folk stille og roligt, det skulle ikke gå for hurtigt, men det skulle gå tilpas for mig, så jeg kunne vende mig til at være sammen med mange mennesker igen. Jeg måtte begynde i skole igen – det var fedt at begynde igen, men energien var der slet ikke. Jeg troede selv at jeg bare kunne være med igen, men det kunne jeg ikke og det var jo bare sådan det var. Det næste år brugte jeg på at vende mig til det “normale” igen, og gøre mit bedste for at komme så hurtigt som muligt helt tilbage i skolen igen og min normale hverdag.

 

Halvandet år efter jeg fik min sygdom at vide

Min allersidste kur

Jeg sluttede på min behandling i maj 2014, og til min afsluttende samtale med min læge og mine forældre, fik jeg at vide at jeg har haft kræft i stadige 4 og min læge sagde at hun ikke havde troet at vi skulle sidde der den dag, men at min positivitet og styrke har hjulpet mig rigtigt meget til at komme gennem min sygdom. 1 Juni holdte min familie og jeg kæmpe fest for 100 mennesker for at fejre at jeg var sygdoms fri og at vi nu skal helt ud i det “virkelige” liv igen.

 

Sygdomsfri i 3 1/2 år

Efter jeg blev sygdoms fri begyndte jeg i skole igen og gik til kontrol nogle gange om året. En af de første scanninger efter jeg blev sygdomsfri så de en skygge på min ene lunge og det var så heldigvis ingenting men ellers så  alle scanninger fine ud undtagen i januar 2016 hvor de ringer til min mor og siger der er en skygge et eller andet sted på min ryg, og jeg fik taget mange ekstra scanninger, og en biopsi (det tog små stykker ud af det sted hvor de kunne se det som ikke måtte være der) og det var ikke noget det var som alt andet, så de valgte at jeg skulle havde den opereret ud. I april 2016 fik jeg opereret en godartet tumor ud, som alle faktisk ville kunne få, men den forsvinder ved nogle og det forsvinder ikke ved andre og de vidste ikke om min ville forsvinde eller ikke, men de tog heldigvis ikke nogle chancer, som de jo aldrig gør med sådan nogle ting.

Min ryg efter operationen

Opvågning efter min operation

 

 

 

 

 

 

 

Håber i synes godt om det her!

Sammen med min mor, maler og sælger vi sten til fordel for knæk cancer – følg min facebook side hvor vi sælger stenene https://www.facebook.com/fridakvistknaekkercancer/?view_public_for=441942752670008

Efterskole Journa10

Kan vi klare en dag uden at være på?

August 24, 2017

er et ord, der kan bruges til mange ting, for du kan fx. være på vej, være på de sociale medier eller bare at være på foran andre mennesker. Der er mange tidspunkter hvor vi er på, men vi tænker faktisk ikke over det, for det falder os lidt naturligt. Vi er blevet vant til at være på, men det er lidt bekymrende for jeg lægger ikke selv mærke til hvor tit jeg egentlig er på, jeg er næsten på 24/7. På efterskolen er man sammen med mennesker hele tiden, og man har ikke så nemt ved at trække sig tilbage alene, så det er kun når du ligger i sengen og sover du ikke er på. Hvis man sidder med en på værelset er du jo også på. Vi vil altid have vores mobil, som ligger og bliver fyldt op med en masse beskeder og man kan ikke lade være med det men så snart man kigger på den er man på, og når man lige har den i hånden kan man jo ligeså godt lige tjekke facebook, instagram, snapchat og hvilke andre apps man nu har.

Hvis vi nu tænker ca. 20 år tilbage så var det at være på en helt anderledes ting, for der var der ikke lige en mobil man skulle tjekke hele tiden, der var man mere nærværende og på, på en helt anden måde for der var man på  sammen med sine venner og spillede udenfor sammen, uden at have noget elektronik med ud.

Jeg synes det er lidt trist at vi unge er så afhængige af vores mobiler og de sociale medier, for vi kan åbenbart næsten ingenting uden dem, vi er hjælpeløse og rastløse. Jeg synes det er fedt at vi har de sociale medier men de begynder at tage overhånd. Jeg tænker tit på at jeg gerne vil prøve hvordan det var at leve da mine forældre var unge og man faktisk kunne noget uden sin mobil, men jeg er jo også selv fanget i mobil fælden. Jeg vil virkelig prøve at lægge mobilen mere væk og jeg vil virkelig prøve at tænke så meget som muligt over at jeg ikke bruger den for meget.

Vi burde tænke mere over hvordan vi er , så vi er mere på overfor hinanden og ikke på de sociale medier.  

Personligt

First thing on my blog

August 22, 2017

Heey bloggen

Det virker ret underligt at skrive det her, men nu skal det prøves!!

Jeg hedder Frida, jeg er 16 år og bor i Aalborg, men “bor” de næste 10 måneder på Himmerlands Ungdomsskole. Jeg tog 9. klasse på Horne Efterskole og tager 10. klasse her på Himmerlands Ungdomsskole. Jeg er rigtig tit super glad, og fyldt med energi. Jeg elsker at være sammen med min familie og mine venner og bare hygge mig og ha’ det sjooovt;)))

Jeg har startet denne blog, da vi her på HU har en linje som hedder journa10, hvor vi skal lave vores egen blog, og det lyder da ret fedt, så ja øhm here we go

Jeg kommer til at skrive om bl.a min hverdag, rejser, virkelig mange efterskole relateret ting og hvordan ens liv er efter en livstruende sygdom

 

10 ting om mig

  1. Jeg fik i 2012 konstateret cancer – Rhabdomyosarkom
  2. Jeg blev sygdomsfri i 2014
  3. Jeg elskeeeer at rejse
  4. Jeg har været i Afrika, Australien, New Zealand og mange flere lande
  5. Jeg har en skildpadde som hedder Sofus
  6. Jeg bor med min storebror, mor og far
  7. Jeg har gået på efterskole i 2 år
  8. Jeg tænker alt for meget over alt for mange ting
  9. Jeg er stort set altid glad
  10. Jeg elskeeer MAD!!!